Energi Danmark sikrer overskuelig afregning af Lundbecks PPA
Energi Danmark logo

Energi Danmark sikrer overskuelig afregning af Lundbecks PPA

Lundbeck har indgået en PPA med Better Energy. I tillæg til aftalen sørger Energi Danmark for, at afregningen er overskuelig og transparent.

Indgåelse af en PPA kan være en kompliceret proces med mange beslutninger og juridiske afklaringer. Men faktisk er afregningen af PPA’en også kompliceret med fastindkøbt mængde og variabelt forbrug samt fordeling til mange målerpunkter. Langt mere besværlig og uoverskuelig end ved en almindelig elaftale.

Lundbeck ønskede, at deres PPA skulle afregnes på samme måde som en almindelig elaftale; overskueligt og enkelt.

Det sørger Energi Danmark for.

For Lundbecks vedkommende er det vigtigt, at vi foruden at tilføre ny bæredygtig energi til samfundet også kan få en overskuelig og simpel afregning. Vi ønsker budgetsikkerhed i vores omkostning til el, og det hjælper Energi Danmark med. Vores afregning er præcis som tidligere; en fast pris uden uforudsete omkostninger.
Mihaela Raluca Tapu, Category Manager ved Lundbeck

Der kan være flere udfordringer ved afregning af PPA’er.

Spændet mellem aftalt forbrug og aktuelt forbrug skal afregnes korrekt, hvilket giver en del finansielle mellemregninger og opgørelser.

Det er besværligt og tidskrævende.

PPA-aftalen mellem Lundbeck og Better Energy, som løber over syv år, betyder, at der bliver tilført ny vedvarende energi til det danske elnet. Better Energy opfører et nyt solcelleanlæg på Falster med en kapacitet på 34 MWp, som står klart ultimo 2021.

Læs mere om aftalen på Lundbecks hjemmeside.

Some alt text
Energi Danmark håndterer balancen i Chr. Hansens PPA

Energi Danmarks rolle i PPA aftalen mellem Chr. Hansen og Better Energy bliver at balancere både forbruger og producent samt håndtere prisrisici og Chr. Hansens ønske om at skabe en grøn balance for deres forbrug.

Chr. Hansen