AN Energi | God rådgivning til ubemandet varmeværk
Energi Danmark logo

AN Energi

God rådgivning til ubemandet varmeværk

”Vi er rigtig godt tilfredse med samarbejdet og får altid god og kompetent rådgivning.” Ellegaard Larsen, formand for AN Energi.

AN Energi (tidligere: Nørager Varmeværk) er et ubemandet mindre varmeværk, som producerer ca. 10.000 MW om året og leverer el til 450 forbrugere. Værket består af to motorer, og det daglige tilsyn foretages af Industrivarme. Industrivarme har derfor den daglige kontakt til Energi Danmarks vagtordning og er blandt andet ansvarlig for at indmelde produktionsplaner.

Ellegaard Larsen har været formand for AN Energi/Nørager Varmeværk siden 2009 og har været en del af bestyrelsen i ca. 30 år. Som formand er han rigtig godt tilfreds med samarbejdet med Energi Danmark, som startede i 2007.

”Samarbejdet har været upåklageligt, og når vi ringer til Energi Danmark, hvad enten det er til vagtordningen eller Energi Danmarks analytikere, får vi altid et hurtigt og kompetent svar,” fortæller Ellegaard Larsen og uddyber:

”Vi producerer kun el, når det kan betale sig. Derfor sker det også, at Energi Danmark ringer for at justere indmeldingen i samarbejde med Industrivarme, hvis de indmeldte prisniveauer kommer under KIP-prisen.”

Som formand for varmeværket har Ellegaard Larsen en god dialog med Energi Danmarks rådgivere, som gerne kommer forbi og underviser i indmeldingssystemet eller markedets sammensætning.

Som formand har man ikke den daglige berøring med driften, og derfor er det rart, at Energi Danmarks rådgivere kan undervise os i indmeldingssystemet og markedets udvikling, hvis vi har brug for det. Det kan fx være, når vi får en ny i bestyrelsen.
Ellegaard Larsen, formand for AN Energi
Kontakt Energi Danmark