Underskud på hydrobalancen

For første gang siden sidste efterår er der nu udsigt til underskud på den nordiske hydrobalance. De kommende par uger ser meget tørre ud i Norden.

Den særdeles tørre og kolde vinter, som Norden indtil videre har været præget af, har sat sit præg på den nordiske hydrobalance. En balance der så sent som i starten af februar var i et tocifret underskud, og hvor det lignede at hydrokraftproducenterne igen ville gå et år i møde, hvor de ikke ville blive presset på produktionen.

Sådan skulle det imidlertid ikke gå. Det meste af Europa – og herunder Norden – blev ramt af en kuldebølge i anden halvdel af februar. Kuldebølgen var resultatet af et højtryk, der også medførte meget begrænsede nedbørsmængder. Kombinationen af de små nedbørsmængder og det stigende forbrug, som de lave temperaturer medførte, bevirkede at hydrobalancens overskud i løbet af kun et par uger faldt fra ca. 17 TWh til ca. 3 TWh.

Efter kuldebølgen forbedredes balancen lidt igen, men de seneste vejrmeldinger, der indikerer meget tørt og koldt vejr i anden halvdel af uge 11 og størstedelen af uge 12, er igen begyndt at presse den hydrologiske situation i Norden. Ifølge analysebureauet Thomson Reuters vil hydrobalancen i slutningen af marts for første gang siden september 2017 gå i underskud.

Presset på hydrokraftproducenterne i Norden er dårligt nyt for spotkunderne. Februar blev den dyreste måned på spotmarkedet i næsten fem år, og med stort forbrug og begrænsede hydrologiske ressourcer til at dække forbruget, er der udsigt til, at marts bliver endnu dyrere. Den gennemsnitlige systempris i februar var 39,58 EUR/MWh. Her knap halvvejs gennem marts er gennemsnittet for denne måned ca. 45 EUR/MWh, og de høje priser kunne sagtens fortsætte måneden ud.