Prisstigninger på terminsmarkedet

Den nordiske børs var lukket i går, så derfor tilpasses priserne i dag efter gårsdagens udvikling i Tyskland og på kul-, og oliemarkedet.

Dette betyder prisstigninger på systemkontrakterne, men her til formiddag har der været lav aktivitet. Q3-19 kontrakten er steget med 0,45 EUR/MWh, sidst omsat i kurs 33,60 EUR/MWh. År-20 kontrakten er steget med 0,30 EUR/MWh, sidst omsat i kurs 35,55 EUR/MWh.

Brent crude olien lukkede i går med en stigning på 0,62 USD/T, i kurs 62,29 USD/T. Kulprisen lukkede med en stigning på 2,45 USD/T, i kurs 66,85 USD/T. Fragtraten faldt med 0,50 USD/T, og lukkede i kurs -12,00 USD/T.

Vejret vil de næste 10 døgn følge samme trend som de forrige 10 døgn. Vejret vil forblive primært tørt og med temperaturer omkring eller lige over normalen. Men grundet passerende lavtryk vil der komme periodisk nedbør over det meste af Skandinavien. Mængden af nedbør forventes dog ikke at være høj.