Fortsatte prisfald på terminsmarkedet

Terminsmarkedet følger sidste uges udvikling og er i dag åbnet med markante prisfald på alle kontrakter.

Disse prisfald skyldes mildt vejr samt faldende kul- og oliepriser. Q2-19 er faldet med 2,35 EUR/MWh og er omsat i kurs 41,55 EUR/MWh. År-2020 kontrakten er faldet med 1,25 EUR/MWh og er sidst handlet i kurs 35,00 EUR/MWh.

Prisen på Brent olie steg i fredags med 0,50 USD/T og lukkede i kurs 62,10 USD/T. Prisen på kul faldt med 1,55 USD/T og lukkede i kurs 77,40 USD/T. Fragten på kul lukkede uændret i kurs -11,00 USD/T.

Vejrprognoserne har holdt ved over weekenden og melder fortsat om milde vejrforhold denne uge med temperaturer over normalen. Dog ser vejret ud til at holde tørt i perioden grundet et højtryk, der er ved at bygge sig op over Europa. Vinden kan være stærk i dag, men aftage igen fra i morgen og vil holde sig omkring normalen i perioden.