Terminsmarkedet åbner igen med prisstigninger

Markedet stiger grundet prisstigninger i Tyskland, på CO2-markedet samt på kulmarkedet. Dette kombineret med tørre vejrprognoser presser priserne op på det nordiske marked.

Terminsmarkedet følger i dag gårsdagens udvikling med flere prisstigninger. Markedet stiger grundet prisstigninger i Tyskland, på CO2-markedet samt på kulmarkedet. Dette kombineret med tørre vejrprognoser presser priserne op på det nordiske marked. Q1-19 kontrakten er steget med 1,19 EUR/MWh og er sidst handlet i kurs 48,25 EUR/MWh. År-19 kontrakten er steget med 0,90 EUR/MWh og er sidst handlet i kurs 39,00 EUR/MWh.

Brent olien faldt i går med 0,06 USD/T og lukkede i kurs 72,07 USD/T. Prisen på kul steg med 2,20 USD/T og lukkede i kurs 91,75 USD/T. Fragtraten på kul steg med 0,50 USD/T og lukkede i kurs -3,50 USD/T.

Vejrprognoserne har ikke ændret sig fra i går. I dag og i morgen får vi mildt vejr med temperaturer over normalen. Over weekenden og i starten af næste uge er der mulighed for nedbør og lidt lavere temperaturer men stadig over normalen. Fra midten af næste uge forventes tørt og mildt vejr igen. Vindstyrken vil være lav de næste par dage, men herefter vil den tage til og peake i næste uge.