My Energy

Som kunde ved Energi Danmark får du adgang til onlineportalen My Energy. Her kan du overvåge energiforbruget i din virksomhed, få adgang til kontrakter, hente fakturaer og rapporter samt få dybdegående markedsanalyser. I My Energy får du adgang til dine fakturaer på en let og overskuelig måde. Portalen er fleksibel og brugervenlig, så du kan tilpasse dashboardet til at vise det, du har mest brug for. Du kan også få overblik over din virksomheds målepunkter og master data.

Med ét login giver My Energy også kunder med virksomheder i forskellige lande adgang til alle data samlet ét sted. My Energy er en fleksibel og brugervenlig platform, som giver dig som kunde den optimale indsigt i eget forbrug såvel som markedets tendenser.

Ønsker du adgang til My Energy, og er du endnu ikke oprettet i vores system, så kontakt venligst Energi Danmark.

Statistik

I My Energy har du mulighed for at søge og sortere mellem dine virksomheder for at følge dine virksomheders energiforbrug over tid. Det er muligt at finde statistik på time-, måneds-, kvartals- og årsniveau afhængig af måleren, og forudsat at Energi Danmark har leveret strømmen i den valgte periode.

My Energy er et fleksibelt statistikværktøj til stor hjælp for kunden, som vil arbejde aktivt med energieffektivisering og energibesparelser. Statistikken viser efterfølgende tydligt, om besparelserne har været effektive. Statistikken vises i grafer og tabeller og kan eksporteres til Microsoft Excel.

Som kunde kan du lave din egen opsætning i programmet, så du får et bedre overblik over de virksomheder, du har interesse i at følge.

Fakturaer

I My Energy har du overblik over alle dine fakturaer og gennemførte indbetalinger. Du kan nemt finde netop din virksomheds faktura for en bestemt periode.

Markedsinformation

I My Energy kan du finde daglige og historiske elpriser. Derudover modtager du, gennem My Energy, hver måned vores Månedsfokus, som giver dig et indblik i den seneste udvikling på energimarkedet. Vi skriver dybdegående om udviklingen, og hvordan og hvorfor priserne bevæger sig på markedet. Du får også adgang til vores El-akademi, som giver dig en indsigt i energimarkedet og de faktorer, som påvirker elprisen. 

Prisovervågning

I My Energy kan du, som kunde og samarbejdspartner, lave dine egne overvågningsniveauer for elindkøb. Når det ønskede niveau nås, informeres du via SMS eller mail, og du kan derefter kontakte os for en eventuel sikring af din elpris.

Rapporter

Som finansiel kunde har du adgang til dine porteføljerapporter i My Energy. Rapporterne lægges løbende op i statistikprogrammet.

Kontakt os