Spotafregning til markedspris

Spotafregning til markedspris henvender sig til mølleejeren, som er villig til at tage konsekvenserne af de udsving, som skiftende elpriser medfører og derfor ikke ønsker at fastlåse hverken elpris eller balanceomkostningerne. Produktet er desuden relevant for mølleejeren, som ikke er interesseret i at prissikre på det nuværende prisniveau, men gerne vil afvente markedssituationen før elprisen fastlåses. Det er således muligt at veksle imellem Fastpris og Spotafregning hen over året, hvis man eksempelvis kun er interesseret i at fastlåse produktionsprisen i vindrige perioder.

Afregning i spotmarkedet: Spotmarkedets elpriser bestemmes af udbud og efterspørgsel på el time for time og kan variere meget hen over året. I perioder med meget vind vil spotprisen ofte blive presset ned, da vindmøller har relativt lave produktionsomkostninger. Med Spotafregning til markedspris afregnes månedsproduktionen ud fra de spotpriser, som realiseres time for time i elmarkedet i løbet af måneden. Den månedlige afregningspris kendes derfor først, når måneden er gjort op.

Afregning af balanceomkostninger: Ved Spotafregning til markedspris er man ikke sikret mod udsving i balancemarkedet. Balanceomkostningerne vil variere på månedsbasis samt blive opkrævet separat på månedsafregningen.

Offentlige produktionstilskud: Udbetales direkte til mølleejeren fra Energinet og er ikke inkluderet i kontraktprisen for Energi Danmarks produkter.

Eksterne tariffer og gebyrer: Fremgår separat på månedsafregningen.

Administrationsomkostninger: Fremgår separat på månedsafregningen.

Anders Møller Sørensen Account Manager, Wind Power
Klaus Westergaard Kjeldsen Analyst