Trainee med flair for kunderelaterede systemer

Motiveres du af en sammenkobling af salg, service og systemer? Kan du arbejde selvstændigt, systematisk og udfordrende? Har du systemforståelse og ønsker at arbejde med udvikling af kunderelaterede systemer, så tilbyder Energi Danmark et Trainee forløb i en spændende international organisation med et godt arbejdsklima i et uhøjtideligt arbejdsmiljø.

Dit traineeforløb kommer til at foregå hos Energi Danmarks Kundebord, der har ansvaret for at rådgive kunder, afgive tilbud og afdække indgående kontrakter i Danmark, Sverige, Finland, Norge og Tyskland. Du bliver en del af et velfungerende team bestående af engagerede og dygtige kolleger, og du vil få et stort samarbejde med særligt vore eksterne sælgere og Handelsbordet.

Dine ansvarsområder vil primært omfatte:

  1. Udvikle og teste nuværende og fremtidige kundesystemer
  2. Assistere ved tilbudsgivning til vores kunder i hele koncernen
  3. Assistere ved udarbejdelse af markedsanalyser
  4. Assistere ifbm. el-handel
  5. Diverse kunderelaterede ad hoc opgaver

Din Profil

De fleste kundesystemer er udviklet internt i Energi Danmark, hvorfor en generel systemforståelse og interesse for systemer er en forudsætning for at bestride stillingen.

Du er selvstændig, initiativrig og evner at udfordre eksisterende systemer og processer. Du er samarbejdsorienteret, serviceminded og parat til at yde en ekstra indsats. Du er struktureret med overblik for detaljen. Du kommunikerer fejlfrit på dansk såvel som engelsk, da engelsk er vores koncernsprog. Er du velbevandret i tysk er det en absolut fordel.

Indgangsvinklen til denne stilling kan være mange, men vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse, evt. som finansøkonom, HD eller lign. Det er en fordel, hvis du har kendskab til energisektoren.

 

 

Lyder det som noget for dig?

Så send straks din motiverede ansøgning samt CV mærket ’Trainee, kundebord’ til job@energidanmark.dk dog senest d. 30. august 2017.

Vi afholder løbende samtaler og ansætter når den rigtige kandidat er fundet.

 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Kundebord, Michael Bendixen på 8742 6790.

Om Energi Danmark

Energi Danmark er en af Danmarks førende energihandelskoncerner med aktiviteter inden for fysisk og finansiel elhandel, CO2-handel, handel med gas og vindenergi og porteføljeforvaltning. Energi Danmark er i dag Danmarks største aktør på markedet for handel af el til erhvervskunder og har datterselskaber i Sverige, Finland, Norge og Tyskland samt planer om yderligere ekspansion i såvel Norden som i resten af Europa. Virksomheden er velkonsolideret med solid ejerkreds og deltager aktivt i sikringen og videreudviklingen af et velfungerende el- og energihandelsmarked i Nordeuropa.