Systematisk Økonomiassistent med sans for detaljen

Motiveres du af ansvar, og kan du arbejde selvstændigt, stabilt og systematisk? Er du god til at bevare overblikket – også i pressede situationer?  Hos Energi Danmark tilbyder vi dig et job i en spændende international organisation med et godt arbejdsklima i et uhøjtideligt arbejdsmiljø.

Dine ansvarsområder vil primært omfatte:

Selvstændig varetagelse af bogholderiet for koncernens finske datterselskab

  • Assistere ved bogholderimæssige opgaver for moderselskabet, herunder bl.a. registrering af indbetalinger fra kunder.
  • Registrering af kassebilag o.l.
  • Fakturering af finansielle afregninger m.v.
  • Indberetninger til statistiske formål.
  • Administrative ad hoc opgaver.

Varetagelsen af finansbogholderiet foregår via Microsoft Dynamics AX 2012 med tilknyttet Invoice Workflow vedrørende elektronisk bilagsgodkendelse.

Din Profil

Du har relevant uddannelse som fx økonomiassistent, kontorassistent med speciale i økonomi, revisorassistent eller lignende og har mindst 3-4 års erfaring med bogholdermæssige opgaver.

Andre kvalifikationer:

  • Du har kendskab til Axapta.
  • Du kan arbejde i Excel på alm. brugerniveau.
  • Du kommunikerer fejlfrit på dansk såvel som engelsk, da engelsk er vores koncernsprog.

 

Vi lægger vægt på, at du selvstændigt kan håndtere de arbejdsopgaver, der er i et bogholderi. Du arbejder systematisk og struktureret og formår at bevare overblikket – også i pressede situationer.

Som person er du målbevidst og tager initiativ i dit arbejde. Du har en systematisk tilgang til dine arbejdsopgaver og fokus på de små detaljer, som sikrer, at du fanger eventuelle fejl. Samtidig er du god til at kommunikere og samarbejde med dine kolleger.

Lyder det som noget for dig?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Koncernregnskabschef Agnethe Skou Andersen på 8742 6206 eller mail asa@energidanmark.dk.

Er det dig vi står og mangler? så send din motiverede ansøgning samt CV mærket ’Økonomiassistent’ til job@energidanmark.dk senest d. 23. juli 2017.

Om Energi Danmark

Energi Danmark er en af Danmarks førende energihandelskoncerner med aktiviteter inden for fysisk og finansiel elhandel, CO2-handel, handel med gas og vindenergi og porteføljeforvaltning. Energi Danmark er i dag Danmarks største aktør på markedet for handel af el til erhvervskunder og har datterselskaber i Sverige, Finland, Norge og Tyskland samt planer om yderligere ekspansion i såvel Norden som i resten af Europa. Virksomheden er velkonsolideret med solid ejerkreds og deltager aktivt i sikringen og videreudviklingen af et velfungerende el- og energihandelsmarked i Nordeuropa.