Aller Aqua kan fastholde egne strategier
”Vi er en stor produktionsvirksomhed med et meget svingende elforbrug. Derfor er det en fordel, at aftalen kan tilpasses vores højsæson.” Carsten Jørgensen, direktør for Aller Aqua Danmark.
Siden 2005 har Energi Danmark leveret el til Aller Aqua Danmark via en Fast Pris-aftale.
Aller Aqua er en større international produktionsvirksomhed ved
Christiansfeld med over 40 års erfaring i fremstilling af
fiskefoder til dambrug og havbrug.
Carsten Jørgensen er som direktør vant til at foretage
økonomiske risikovurderinger og -afdækninger. Derfor vil han også
gerne selv være med til at træffe de strategiske beslutninger
omkring virksomhedens elforbrug.
I samråd med Energi Danmark har Carsten Jørgensen valgt Fast Pris i Aller
Aquas travleste perioder. Dermed kender han prisen på den el, som
produktionen fremover skal bruge i højsæsonen. "Det er altid rart
at få aftalen lukket i god tid, så jeg kan lægge omkostninger til
el ind i budgettet," siger Carsten Jørgensen.
Aftalen ligger dog ikke mere fast, end at den kan ændres, hvis
markedet skifter. Carsten Jørgensen forklarer: "Det er et meget
fleksibelt system. Selvom vi har lagt os fast på en periode, kan
jeg sælge igen, hvis elprisen er steget." Aller Aqua kan derved
opnå økonomiske fordele ved at følge elprisens udvikling og Energi
Danmarks anbefalinger.
I årets øvrige perioder - når produktionen og elforbruget hos
Aller Aqua er mindre - vælger virksomheden at holde el-aftalen
'åben', dvs. den handles til spot-prisen. Aller Aqua er således mere
risikovillige her, men har dermed også mulighed for at reducere
udgifterne. Carsten Jørgensen kan på den måde koncentrere risikoen
til kun at berøre en mindre del af produktionen.