Marginale stigninger over hele linjen

Terminskontrakterne følger med råvarerne op og oplever marginale stigninger i markedets første handler. Q3-12 er i skrivende stund oppe med 0,25 EUR/MWh og er senest omsat i kurs 27,80 EUR/MWh. YR-2013 er endnu ikke omsat men udbydes i kurs 36,65 EUR/MWh, hvilket er 0,30 EUR/MWh over lukkekursen.

Olieprisen steg marginalt i går og lukkede 0,04 USD højere end onsdag i kurs 97,17 USD. Kulprisen gik ligeledes marginalt op til kurs 96,35 USD, hvilket er en stigning på 0,05 USD. Fragtraten faldt med 0,10 USD til kurs 1,30 USD.

Overvejende køligere end normalt i den nordiske region, og nedbør over normalen grundet de lavtryksprægede fronter. Der forventes 1,9 TWh nedbørsenergi over normalen for de næste 15 dage.