Dagens første handler sender igen markedet yderligere nedad. Q4-12 er i skrivende stund nede med 0,40 EUR/MWh og senest handlet til kurs 37,00 EUR/MWh. YR-13 er senest omsat i kurs 37,45 EUR/MWh, hvilket er et fald på 0,20 EUR/MWh sammenlignet med gårsdagens lukkekurs.
Råvaremarkedet oplevede igen prisstigninger i går efter den foregående dags marginale prisfald. Olien steg med 0,93 USD og endte i kurs 100,70 USD. Kulprisen steg marginalt med 0,15 USD til kurs 98,10 USD. Fragtraten gik ligeledes en lille smule op og handles lige p.t. i kurs 0,20 USD.
I morgen kommer en front sydfra, som passerer Skandinavien hen over weekenden, med en del bygeaktivitet i fronten med lokalt store mængder. Herefter igen mere lavtrykspræget ustadigt vejr med regn og byger frem til 21/7. Levering lidt over normalen fra 8-19/7. Der forventes lidt lunere vejr i Skandinavien frem til den 9/7, herefter normalt fordelt. Der forventes 3,1 TWh nedbørsenergi over normalen for de næste 15 dage.