Indsigt i energimarkedet
 

Indsigt i energimarkedet

Vores månedlige publikationer om energimarkedet sikrer dig værdifuld viden, så du kan træffe de rigtige beslutninger.

Energi Danmarks medarbejdere har en stor ekspertviden inden for energiområdet, og vi ønsker, at denne viden skal komme dig som kunde til gode. Publikationerne er tilgængelige for alle kunder i Mit Energi.

Få mere viden om energimarkedet
Månedsfokus er en dybdegående publikation, som omhandler aktuelle emner og giver de mere videbegærlige kunder indgående viden om fx Europa-Kommissionens oplæg til en 2030-plan, hydro-balancen, konflikten om Ukraine og råvarepriserne eller det volatile brændselskompleks. Formålet med Månedsfokus er at klæde vores kunder endnu bedre på, så de bedre kan gennemskue energimarkedet og de mange faktorer, som kan påvirke energipriserne.

El-akademiet har til formål at give en mere grundlæggende viden om elmarkedet til de kunder, som ønsker det. Som kunde kan man med El-akademiet blive klogere på elmarkedets fundamentale sammenhænge og øge sin viden om energi, hvilket kan medvirke til, at man får et bedre indblik. El-akademiet har blandt andet omhandlet spotmarkedet, prisområder, systemforwards og CfD’er.

Publikationer på kundens lokale sprog
Både Månedsfokus og El-akademiet udkommer i hele Norden på de lokale sprog - dansk, svensk, finsk og norsk - og publikationerne kan tilgås via Mit Energi. Udgivelserne er et vigtigt skridt i strategien om at dele vores viden og yde den helt rigtige rådgivning til koncernens kunder.