Nykøbing Sjælland Varmeværk | Værdifulde prognoser
Energi Danmark logo

Nykøbing Sjælland Varmeværk

Prognoserne er værdifulde for Nykøbing Sjælland Varmeværk

”Vi er meget trygge ved samarbejdet med Energi Danmark, og vi har stor glæde af vagtordningen, hvor man altid får et hurtigt og præcist svar.” Klaus Hansen, driftsleder ved Nykøbing Sj. Varmeværk.

Nykøbing Sj. Varmeværk blev idriftsat i 1964, og det gasfyrede værk leverer dagligt fjernvarme til 1.845 forbrugere. Værket, som er et af de større i Danmark, anlagde i 2014 et 20.000 m2 solvarmeanlæg, som forsyner forbrugerne med solopvarmet vand.

Klaus Hansen har været driftsleder siden 2007. Med solvarmeanlægget har værket fået en ny, spændende måde at producere strøm på, og Klaus Hansen har især glæde af Energi Danmarks solindfaldsprognoser, som hjælper ham til at planlægge produktionen.

I foråret og efteråret kan det være vanskeligt at vide, hvornår det bedst kan betale sig at producere strøm. Prognoserne fra Energi Danmark er altid af høj kvalitet, og de giver os værdifulde input til vores planlægning.
Klaus Hansen, driftsleder ved Nykøbing Sj. Varmeværk

Nykøbing Sj. Varmeværk valgte Energi Danmark som balanceansvarlig i 2006 på grund af et smart indmeldingssystem. Også vagtfunktionen letter Klaus Hansens hverdag og er med til at skabe tryghed.

”Jeg er meget glad for trygheden i, at jeg altid kan ringe til vagtordningen. Her får jeg et hurtigt og præcist svar. Det sker også, at Energi Danmarks medarbejdere i vagtordningen kontakter mig for at høre, om vi har mulighed for at øge eller sænke produktionen. Rådgivningen er kompetent og professionel, og jeg oplever det som et værdifuldt samarbejde, hvor vi stoler på hinanden.”

Kontakt Energi Danmark